Hej igen! Nu er det igen, igen ved at være for lang tid
siden jeg har blogget. Så her kommet et indlæg!
Denne uge har jeg brugt på skole, jeg er startet til ”conditioning”
til fodbold. Conditioning er hvor man gør sig klar til try out. Det har været
de sidste 3 uger, og det har været mandag og torsdag. Har mødt en masse søde
piger der, og væres træner er helt vildt sød. Må indrømme det er noget hårdt at
bare løbe sig en tur her i Florida. Varmen og fugtigheden er hele tiden i top,
så man sveder bare man er i solen. Så i kan godt regne ud hvordan jeg ser ud
efter 2 timers træning. Men heldigvis ser alle pigerne sådan ud. I dag startede
try outs, og jeg var så spændt! De vil fra i dag og fremover være hver dag
efter skole fra 3-6… puha en omgang! På tordag vil vi så få at vide om vi er på
varsity (1. holdet) eller JV (2. holdet), eller om vi slet ikke er med. Jeg er
håber helt vildt jeg kommer på varsity, men lad os nu se hvordan den næste uge
forløber.
Denne weekend har været rigtigt god. Trish har været i
Orlando for at hjælpe sin far med at flytte, så jeg har boet hos nogle andre
sammen med Clara. Lora og Marco Wilson er deres navn, og de har en datter på 12
ved navn Taylor. De er helt vildt søde. Så fredag aften tog vi ud at spise, da det
er en tradition at tage ud at spise hver fredag aften. Vi tog ud og spise på en
contry reasturent og det var en helt vildt fed oplevelse. Jeg er blevet helt
forelsket i den contry kultur de har her! Efter det tog vi hjem og spille wii
med Taylor. Det minder mig så meget om mine 3 små brødre, og utroligt at jeg
skulle sige det her. Men jeg savner dem godt nok helt vildt meget!
Lørdag brugte vi på at køre rundt med Lora og se Floral City
downtown. En by i Citrus county, som er det county jeg bor i! Om aften var vi
blevet inviteret på middag hos borgmesteren i Inverness. Jeg kom med Clara,
Lora, Marco og Taylor. Euge, Wenny og Bastien(drengen fra belgium) kom også med
deres værtsfamilier! Wenny er helt vildt god på klaver, så hun spillede på
deres store flyl! Jeg fik da også lov til at spille da jeg er begyndt at spille
lidt klaver igen her. Jeg kan kun en sang – my heart will go on. Men jeg er
også nogenlunde til den sang. Bag efter spillede Bastien guitar og jeg sang,
det er helt vildt fedt jeg kan gøre alt sådan noget her. Der er så mange
muligheder for at synge og optræde hele tiden – i skolen eller i fritiden, og
jeg elsker det bare! Resten af aftenen spiste vi lækker mad, og hjalp Wenny med
at blive klar til hendes homecoming dance! Hun endte med at se helt vildt godt
ud!
Næste dag var vi blevet inviteret til frokost hos et par der
var med til Dougs fødselsdag! Vi ankommer til stedet, og de bor i det støste
hus jeg nogen sinde har set! Det var så flot! De bor på en slags gård kan man
godt sige, for de havde meget plads og 2 heste og en masse høns. Vi fik lov til
at gå ud at snakke med hestene, men ikke ride på den denne omgang – men de
ville hjertens gerne have os tilbage og ride på dem en anden dag. Vi tog over
til deres genboer (der også havde et mega stort hus!) og konen var fra Danmark!
Hun var her på et udvekslings år mange år siden, og blev hostet af hendes mands
mor og far, så på den måde mødte de hinanden og nu er de gift! Hun var helt
vildt sød, hun kommer fra Horsens og har boet her lige siden hun var på
udveksling. Vi snakkede en hel del dansk sammen, og jeg snakkede om hvor meget
jeg savnede dansk mad – så dagen endte da med at hun gav mig en pose med
rugbrød, lurpak smør, ristede løg og knækbrød! Mhh… så føler man sig lidt
hjemme igen. Vi tog tilbage til de første pars hus, og vi badede i svømning
polen resten af dagen. Dagen sluttede med at Doug og Connie tog mig, Euge og
Clara på pizza resturent, og Trish kom og hentede mig der!
Den næste weekend kan jeg slet ikke vente til kommer! Fredag
aften har Connie måske tænkt sig at tage mig og Clara med til Universal Studios
til Halloween horror nights!!! Hvis i ikke ved hvad det er, så er det hvor de
har lavet hele Universal til et stort spøgelseshus! Jeg er så spændt og bange,
for alle som kender mig, ved at jeg hader alt sådan noget – er klar på ikke at
falde i søvn de næste mange uger! Men det er bare noget der SKAL opleves!
Og så har jeg lige en lille ekstra ting, min gode veninde
Amalie som bor i Pembroke Pines nær Miami har også en blog – og jeg er helt
forelsket i den. Hun lavede her forleden et indlæg om forskellene på Danmark og
USA og jeg syndes i skal læse det da det virkelig beskriver alt rigtigt godt! !Amalies blog!
Her har jeg en bunke billeder i kan kigge lidt på!
-
Matilda!